Infomøde på Pippi

Infomøde på Pippi

Den 8 Juni kl 19 på Kulturkasernen i Holbæk er der infomøde om næste års vinterferieforestilling ‘Pippi‘ –
Musical af Astrid Lindgren. Komponist: Sebastian

Kom frisk, vi serverer en dejlig kop kaffe og lidt lækkert sponseret af Liljehøj

 

 

Skarpt forfulgt af en teaterweekend d. 17. og 18. juni hvor vi bl.a. udvælger personer til roller, workshopper og laver noget pr- materriale

Vi skal bruge kræfter både på scenen, men så sandelig også bag scenen, mænd og damer, høje og lave, gamle og unge ( dog skal du være fyldt 16, hvis du ikke har mindst én forælder der er med i forestillingen)

Forestillingen er et resultat af det fremragende samarbejde mellem forfatteren Astrid Lindgren og komponisten Sebastian, der begyndte med ”Ronja Røverdatter”. Nu er denne store klassiker i børnelitteraturen også blevet forynget til glæde for nye generationer af børn og deres forældre.
I en række episoder fra Astrid Lindgrens debutbog om Pippi Langstrømpe møder vi verdens stærkeste (og måske rigeste) pige, hendes genvordigheder med de svenske myndigheder, røvere, cirkusfolk og forældre, sekunderet af de langt mere traditionelt artige børn Tommy og Annika. Sebastian har skrevet en række iørefaldende og karakteristiske sange, der gør teateroplevelsen til noget helt særligt.