Bliv støttemedlem

Som noget nyt kan du nu blive støttemedlem.

Følg linket her for at blive støttemedlem

Vigtige datoer:26. August 2018

Infoaften - Frode og alle de andre rødder

Hvornår:

Tordag d. 13/9 2018 kl. 19~21

Hvor:
Spejlsalen på kulturkasernen i Holbæk
Kasernevej 43, 4300 Holbæk

Hvad:
Infoaften om / opstart på næste forestilling 

Som er:

Frode og alle de andre rødder (musical)

Musical af Ole Lund Kirkegaard. Bearbejder:Danny Bruslund. Musik:Jes Christensen. 

På Hjørnehusgade bor Frode og en masse andre. Bl.a. den sure Hr. Storm, eller Stormfloden som børnene kalder ham, fordi han altid er så sur. På gaden bor også Frk. Ravn og Irene TV. De er frygteligt nysgerrige, og så holder de så meget af Hr. Storm til dennes store fortrydelse. 
Frode får en ny ven, der hedder Simme. Han går i skole - en gang imellem - for som han siger, så er han ikke rigtig til det der med skoler. Men han kan en masse fiduser, og dem vil Frode gerne lære. Så Frode lærer bla. at smide med remoulademadder efter læreren. Frode synes, det er mægtigt skægt, det der med skolen, og allerede første dag får han sig også en kæreste. 
En dag bliver den sure Hr. Storm udsat for tyveri. En mystisk løbehjulstyv stjæler forskellige ting fra Hr. Storm og efterlader sig hver gang et brev. Frodes gode ven, Læris, har en plan for opklaringen, og snart begynder den spændende jagt. Hvem kan det mon være, der er den mystiske løbehjulstyv? Svaret findes naturligvis i denne musical-udgave af Frode og alle de andre rødder. 

****

Workshop weekend med rollefordeling

Lørdag d. 15/9 2018 kl. 10~17

Og 

Søndag d. 16/9 2018 kl. 10~14

Caféen på kulturkasernen i Holbæk.

 

INDBYDELSE til generalforsamling21. August 2018

Så er det atter tid til at Holbæk Dramatiske Klub afholder sin årlige generalforsamling.

 

Det foregår, traditionen tro, i mødelokalet på kulturkasernen.

Torsdag d. 6. september 2018, kl. 19.00

 

Det er VIGTIGT at man møder op og er med til at tegne Holbæk Dramatiske Klubs næste år. så vi vil gerne opfordre nuværende, nye og gamle medlemmer til at komme og være med til at lægge kursen og kimen for fremtidige forestillinger og øveforløb. ..... og der vil være kaffe og kage.

 

Du kan dagsorden på denne pdf:

indbydelse_generalforsamling2018.pdf

Sommerens forestilling, Barselsstuen, er afslyst. 24. May 2018

barselsstuen aflyst

Det er med stor beklagelse at vi fra produktionens side må meddele at sommerens forestilling er aflyst.

Vi har desværre været ramt af frameldinger, og det er på nuværende tidspunkt ikke realistisk at gennemfører forestillingerne med det mandskab vi har til rådighed. Vi håber på jeres forståelse og vi vender stærkt tibage. 

 

Mvh. produktionsgruppen. 

Kom og vær med 09. May 2018


Holbæk Dramatiske Klub er i den sittuation at vi mangler et par folk til vores sommerforestilling, som er barselsstuen af Holberg. 

Hvis du har lyst til at være med, så kontakt hurtigst instruktøren Elisa Juul Holm, eller formand Kenneth Harris (det er mig hdkformand@gmail.com) så vi ved vi kan regne med dig.

Vi skal spille 3 forestillinger; 15, 16 og 17 juni, på promonente steder som Tersløsegård, Egholm slot, og hestebedgård på Orø. 
Øveplanen er her  og  der er mere info i opslaget nedenunder 

(Du kan allerede være med til øver i morgen, kristi himmelfartsdag fra 10~16, og møde de andre dygtige, glade og entusiastiske medspillere)

Holbæk Dramatiske Klub søger folk08. April 2018

Holbæk Dramatiske Klub søger folk (især kvinder, men hold dig ikke tilbage hvis du definerer dig anderledes) til at spille med i Holbergs 'Barselsstuen

Rollerne er forholdsvis små, men mange, og man får derfor højst sandsynligt 2 roller.

Vi er i år blevet inviteret til at spille på selveste Tersløsegaard, Ludvig Holberg museet i Dianalund, hvor Holberg selv har boet.

Derudover har vores dejlige ambassadør, May-Britt, skaffet os 2 yderligere forestillinger, En forestilling på Egeholm Slot, et museum og fungerende gods, med skov, park, enge og landbrugsjord lidt nord for Kirke Hyllinge og en forestilling på Hestebedgård, et museum og kulturhus på Orø.

Man må sige at rammerne er sat for nogle rigtigt dejligt omgivelse og helt nye teatertraditioner.

Vi spiller på:
Egholm slot d. 15/6 kl. 18.30, 
Orø d. 16/6 kl. 15.00, 
Tersløsegård d. 17/6 kl. 15.30

Som om de helt vidunderlige rammer for skuespillet ikke er nok, får du da lige et par plusser mere:

Holberg er sjovt! - Vidste du at Holberg var datidens stand-up? Det er humor, satire, og frækt.

Der er fede tidssvarende (og ikke mindst tidsrigtige) kostumer, hvor der er kælet for detaljerne, og jeg garanterer jer at ALLE kommer til at se fantastiske ud.

Der er en god stemning, det er sjovt at gå til teater, og man går glad hjem

Sådan gør man:

Mød op og vær med  - du behøver ikke melde dig til på forhånd - men du er nødt til at dukke op :) 
Nu på torsdag d. 12 april. kl. 19.00 i spejlsalen på kulturkasernen i Holbæk. Kasernevej 43, 4300 Holbæk. - Vi glæder os rigtigt meget til at se dig.

Her er et link til øveplanen

Infomøde på Barselsstuen Torsdag d. 8. marts 2018. kl 19.0006. March 2018

Torsdag d. 8. marts 2018 kl. 19.00 holder Holbæk Dramatiske Klub infomøde på sommerens forestilling;
Barselsstuen af Holberg I spejlsalen på Kulturkasernen

Har du en skuespiller i maven? garvet på en scene?  eller ganske ny ?
.....Og kunne du tænke dig at være med i Holbæk Dramatiske Klub? 

Så kom til Infomøde på sommerens forestilling  Holbergs 'Barselsstuen'  

Man skal være mindst 15 år ELLER havde sin egen voksne med, som har ansvaret for en - og som altså er med hver gang.  ( men så kan det jo være at mor/far/bedsteforældre/moster/søster/osv. ... har lyst til at give en hånd med praktiske, uden at det dog er et krav.) 


Hvad nu hvis jeg slet ikke vil stå på scenen, så er der jo ikke noget at lave for mig i Holbæk Dramatiske Klub. 
JO ... jo det er der. Der mangler også praktiske hænder  ( og ansvar, hvis man er til den slags ) til alle de praktiske ting som: kostumer og scenografien, lyd og lys, hjælpere bag scenen, osv. osv. 

Så kom og vær med alle mand, Der øves hver torsdag fra 19-22 i spejlsalen på kulturkasernen i Holbæk.  Kom og sig hej og hør hvad DU kan hjælpe med. 

Billetter til Pippi30. November 2017

Forestillingen er et resultat af det fremragende samarbejde mellem forfatteren Astrid Lindgren og komponisten Sebastian.... og så selvfølgelig Holbæk Dramatiske Klub, der med den sædvanlig seriøse tilgang til familieforestillinger og respekt for original materialet puster liv, sjæl og humor i de kendte og elskede karakterer vi alle er vokset op med. Fortolket af vores rutinerede visionære instruktør og fremført af vores dygtige skuespillere.

I en række episoder fra Astrid Lindgrens debutbog om Pippi Langstrømpe møder vi verdens stærkeste (og måske rigeste) pige, hendes genvordigheder med de svenske myndigheder, røvere, cirkusfolk og forældre, sekunderet af de langt mere traditionelt artige børn Tommy og Annika.

Sebastian har skrevet en række iørefaldende og karakteristiske sange, der gør teateroplevelsen til noget helt særligt.

Forestillingen varer ca. 2 timer inklusiv pause.

Dørene åbner ca. 30 min. før tidspunktet der står på billetten.

Caféen vil være åben og man kan med fordel bestille til pausen.

Pippi 01. November 2017

Praktisk viden, nyttig info

Sidste år var der nogle ønsker fra jer
så er er nogle ting vi gør anderledes i år.
- Der er nummererede pladser
- Vi spiller over 3 weekender, så er der plads til 2 eftermiddagsforestilliger mere. 
- Vi rykker aftenforestillingerne en time frem så de er kl. 18.00 i stedet for kl. 19.00, så bliver det knapt så sent for det yngre publikum. 

Lørdag d. 10 februar er forestillingen rykket en time, til klokken 16.00 så kan man nå at komme til fastelavnsfest og slå katten af tønden inden.
Må man komme udklædt? hører vi nogen spørge, og til det er svaret: Man må altid komme udklædt!
Caféen åbner endda lidt tidligere denne dag, så man kan nå at få sig en bolle, skulle man være lidt nede i reserverne. 

Hvor gammel skal man være? Det er jo altid individuelt.
Vi anbefaler at børnene er fra 4 og op (der er ingen øvre grænse, forøvrigt),
men har du en 3 årig der er helt pjattet med at sidde stille og se teater så ved du nok bedre end vi gør om det er noget for ham eller hende.

Husk at orientere jer vedrørende parkering. Der er masser af gratis parkeringspladser, men der bor en p-vagt på området, og vi har hørt at han går ud og kigger så snart forestillingen er gået i gang. 

Salg af billetter i døren (faktisk er det i cafèen, det sker). Hvis der er ledige billetter til en forestilling, vil vi hjertens gerne sælge dem ved ingangen (altså i caféen), men i år vil der ikke være billetter , vi ikke sætter til salg på nettet, med det formål at sælge dem i døren (igen caféen). 

Kørestole er ikke en hindring, men skriv eller ring lige til os, så vi er sikre på at der er en plads. 

 

Julehygge til Kulturkasernens fredagscafé d. 1 december30. November 2017

Vi er så klar til december er i?

Ellers* kan i svinge forbi kulturkasernen i Holbæk og komme i julehumør til fredagscafé på fredag d. 1 december kl. 14-17.

Hvorfor? Spørger i så, som med en mund.

JO der skal jeg sige jer. Der er fredagscafe. Der er gløgg, æbleskiver og ikke mindst JULEPAKKEBINGO med fine præmier sponseret af byens handels og kultur liv
... og billetter til Pippi.

Jamen hvad koster så denne eftermiddag fyld med hygge og glæde? Hører jeg jer spørge.

INGENTING siger jeg jer, det er ganske gratis.

*disclamer. Man må godt komme selv om man allerede har fundet julehumøret frem.

 

Holbæk Dramatiske Klub takker for sponsorpakkerne fra;

B. R. Møbler - Boesen - Christinas guld og sølv - ELS - Elverfolket - Farvehjørnet interiør - Femilet - Gitte Munch - Glarmester Andersen - Guldsmedien - Intersport - Kelz0r.dk - Kulturbiografen Frysehuset - Matas - No.8 - Noa Noa - Nygade Cafe og Kebab - Photocare - Pro Outdoor - Profil optik - Storkfelt Bog & idé - Taskepigen - Tygesen Women - Vinoble -

Så går det snart løs 25. oktober 2017

Så er der kun en uge til at du kan købe billetter til Pippi

Det fejre vi med en konkurrence på

Vores facebookside

Indbydelse til Holbæk Dramatiske Klubs generalforsamling31. August 2017

Indbydelse til Holbæk Dramatiske Klubs generalforsamling
torsdag d. 14. september – 2017 kl. 19.00

Så er det atter blevet tid til den årlige generalforsamling i Holbæk Dramatiske Klub.


Generalforsamlingen foregår igen i år i Mødelokalet på kulturkasernen.

Husk at du skal have betalt kontingent, for at have stemmeret!

Der vil være kaffe og the samt lidt bagværk til at fornøje ganen.

Aftenens program/dagsorden
1.      Valg af dirigent.
2.      Formandens beretning.
3.      Regnskabsaflæggelse ved kassereren.
4.      Valg af bestyrelsesmedlemmer.
5.      Valg af suppleant/suppleanter.
6.      Valg af 2 revisorer.
7.      Valg til øvrige udvalg (f.eks. HAT, KK-rådet, festudvalg m.m.)
8.      Orientering om kommende sæson
9.      Forslag til efterfølgende sæson. Generalforsamlingen prioriterer forslagene.
10.     Fastsættelse af næste års kontingent.
11.     Indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde senest d. 10. september 2017)
12.     Eventuelt


Vi glæder os til at se jer igen.


På vegne af Holbæk Dramatiske Klub
Kenneth Harris Holst

Nyhedsbrev13. June 2017

Vi har fundet en fejl på vores hjemmeside, som gjorde at man ikke kunne tilmelde sig vores nyhedsbrev. 
Fejlen var menneskelig, og er nu blevet rettet af ham der havde lavet den.

Det er igen muligt at tilmelde sig vores nyhedsbrev.

( hvis du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev, men ikke fået et en nyhedsmail d.12 juni bliver du lige nødt til at gøre det igen )

Teaterweekend 'Pippi' af Astrid Lindgren og Sebastian12. June 2017

Det er på lørdag den 17. og søndag den 18., juni på kulturkasernen i Holbæk
begge dage 10-16, du skal komme og finde din rolle i næste vinterferieforestilling:

'Pippi' af Astrid Lindgren. Det er Sebastians udgave så det bliver teater krydret med skønne sange :)

 

Vi skal bruge kræfter både på og bag scenen mænd og damer, høje og lave, gamle og unge

 

Da der er sange i stykket, vil vi gerne høre dig synge en af de to sange du finder i linket nederst, Jonas Hinze har indspillet både med og uden sang, så du kan gå og øve dig :)

( Han er igang med en anden forestilling, så det bliver også denne indspilling du kan synge det til på lørdag :) )

 

- selvom du ikke nåede info-mødet, glæder vi os til at se dig i weekenden!

 

kærlig hilsen instruktørerne Maja og Elisa

ps. tag din praktiske fætter med!

 

Her er den foreløbige øveplan:

Og her er et link til øvefilerne.

 

Program for workshopweekend Pippi 17. og 18. juni.

 

lørdag den 17. juni

10.00

 Velkommen, dagens program

10.10

 Opvarmning

10.40

 Udvalgte scener 1

11.25

 Pause 

11.40

 Udvalgte scener 2

12.25

 Frokostpause

13.00

 Udvalgte scener 3

13.45

 Pause

14.00

 Sang-audition. Man må gerne gå, når man er færdig, men også gerne blive for hyggens skyld.

16.00

 Tak for dag!

 

 

 

Søndag den 18. juni

10.00

 Velkommen og dagens program

10.10

 Gruppeopvarmning

10.30

 Gennemlæsning 1.akt

11.15

 Pause

11.30

 Gennemlæsning 2. akt

12.10

 Frokost

12.40

 Fysisk opvarmning.

12.50

 Begyndende karakteropbygning.med mere.

14.00

 Billeder og andet til PR.

15.30

 Tak for i dag, god sommer og på gensyn den 2. september!

PIPPI!10. June 2017

Hej alle! 
Det er på lørdag den 17. og søndag den 18., begge dage 10-16, du skal komme og finde din rolle i næste vinterferieforestilling PIPPI!

- selvom du ikke nåede info-mødet, glæder vi os til at se dig i weekenden!

kærlig hilsen instruktørerne Maja og Elisa

ps. tag din praktiske fætter med!

-og DEL DEL DEL! ( altså ovre på facebook

Infomøde på Pippi

Liljehøj Specialiteter Den 8 Juni kl 19 på Kulturkasernen i Holbæk er der infomøde om næste års vinterferieforestilling 'Pippi' -
Musical af Astrid Lindgren. Komponist: Sebastian

Kom frisk, vi serverer en dejlig kop kaffe og lidt lækkert sponseret af Liljehøj

 

 

Skarpt forfulgt af en teaterweekend d. 17. og 18. juni hvor vi bl.a. udvælger personer til roller, workshopper og laver noget pr- materriale

Vi skal bruge kræfter både på scenen, men så sandelig også bag scenen, mænd og damer, høje og lave, gamle og unge ( dog skal du være fyldt 16, hvis du ikke har mindst én forælder der er med i forestillingen)

Forestillingen er et resultat af det fremragende samarbejde mellem forfatteren Astrid Lindgren og komponisten Sebastian, der begyndte med ”Ronja Røverdatter”. Nu er denne store klassiker i børnelitteraturen også blevet forynget til glæde for nye generationer af børn og deres forældre.
I en række episoder fra Astrid Lindgrens debutbog om Pippi Langstrømpe møder vi verdens stærkeste (og måske rigeste) pige, hendes genvordigheder med de svenske myndigheder, røvere, cirkusfolk og forældre, sekunderet af de langt mere traditionelt artige børn Tommy og Annika. Sebastian har skrevet en række iørefaldende og karakteristiske sange, der gør teateroplevelsen til noget helt særligt.

 

Julehygge på kulturkasernen - Fredag d. 2 december01. December 2016

Kom ned på KulturKasernen på fredag 2 dec og deltag i HDK's julebanko alle er velkommen og det er helt gratis.....( Der er vildt flotte præmier) 

Har man dog en mønt eller to klirrende i lommen som man gerne vil donere samler HDK ind på dagen til et godt formål.. Obs alle de indsamlede penge går ubeskåret til det gode formål :-)

Kom og vær med...!!!

Den 8. September starter vi op på:

“Folk og røvere i Kardemomme By“. Vi har valgt at fortsætte det, der næsten er tradition, nemlig at vi spiller for børn omkring vinterferien.

Vi vil gerne indbyde nye talenter og iderige folk til at være en del af HDK, så hvis du kan se dig selv som en der har lyst til at være med på eller bag scenen og/eller har lyst til at prøve dine ideer af.

Så kontakt os, enten via mail, h-d-k.dk eller facebook .

HDK’s generalforsamling- torsdag d. 1. september 2016 kl. 19.0013. August 2016

Så er det atter blevet tid til den årlige generalforsamling i Holbæk Dramatiske Klub.

Generalforsamlingen foregår i Mødelokalet på kulturkasernen.
Husk at du skal have betalt kontingent, for at have stemmeret!
Der vil være kaffe og the samt lidt bagværk til at fornøje ganen.
Aftenens program/dagsorden:
Valg af dirigent.
Formandens beretning.
Regnskabsaflæggelse ved kassereren.
Valg af bestyrelsesmedlemmer.
Elisabeth Juul Holm og Jeanette Nyberg Schou er på valg. Begge stiller op igen.
Valg af suppleant/suppleanter.
Valg af 2 revisorer.
Valg til øvrige udvalg: Kulturkasernerådet, HAT, Repertoire-udvalget, festudvalget.
Orientering om kommende sæson.
Fastsættelse af næste års kontingent.
Indkomne forslag (Skal være bestyrelsen i hænde senest d. 18. August 2016.)
Eventuelt Til punkt 9, fastsættelse af kontingent, har bestyrelsen følgende forslag: kontingentet er fortsat 200 for et år. Vi foreslår muligheden for at være støttemedlem af foreningen med et årligt kontingent på 100 kr. Vi foreslår halvt kontingent for deltagere under 15 år.

Vi glæder os til at se jer igen og til at skyde en ny sæson i gang. Mange hilsner Bestyrelsen

Pirater i Ahlgade12. Maj 2016

Kom og Mød HDK på lørdag til skvulpfestival.

Der er pirater i Ahlgade fra 10 – 14 (det er os), og på torvet kan børnene blive malet i ansigtet på ægte pirat manér, og de voksne kan få en lille sludder (og måske en folder) om hvad vi laver.
(Lige ved siden af er der gratis romkugler Kl. 10-?) Der er vist også noget med at man kan få nogle ‘guldmønter’, hvis man finder pirater andre steder 

Kom og sig hej 

Holbæk Dramatiske Klub spiller (stadig) Holberg i Holbæk11. Maj 2016

Det har været en tradition i over 40 år at HDK spiller klassiske stykker af Molière eller Holberg.

Traditionen Tro, bryder vi op med nogle af traditionerne, Vi spiller ikke i museumsgården MEN:

Vi serverer klassisk humor pakket ind i mobiltelefoner, swag , facebook, moderne (forståeligt) sprog når vi præsenterer: Den Politiske Kandestøber Ver. 2.0 Holbergs kendte komedie, gennemarbejdet og udsat for det moderne samfund, pillet totalt fra hinanden og samlet igen. Moderniseret og opdateret

JAMEN Hvornår ???? Mere om dette senere ;)

Folk og røvere i Kardemomme By11. Maj 2016

Næste vinters forestilling (2017) bliver “Folk og røvere i Kardemomme By“. Vi har valgt at fortsætte det, der næsten er tradition, nemlig at vi spiller for børn omkring vinterferien. Vi vil gerne indbyde nye talenter og iderige folk til at være en del af HDK, så hvis du kan se dig selv som en der har lyst til at være med på eller bag scenen og/eller har lyst til at prøve dine ideer af, så kontakt os, enten via mail, h-d-k.dk eller facebook . Folk og røvere i Kardemomme By Premiere: torsdag d. 16/2 2017 kl. 19.00 Forestillinger: fredag d. 17/2 2017 kl. 19.00 lørdag d. 18/2 2017 kl. 15.00 søndag d. 19/2 2017 kl. 15.00 torsdag d. 23/2 2017 kl. 19.00 fredag d. 24/2 2017 kl. 19.00 lørdag d. 25/2 2017 kl. 15.00

Billetsalget til Hansine og Christianes Anekdoter.18. December 2015

Holbæk Dramatiske Klub opfører i vinterferien Hansine og Christianes Anekdoter, der er en frisk, morsom og overraskende forestilling for hele familien baseret på nogle af H. C. Andersens eventyr.

Stykket har premiere fredag den 19. februar klokken19. https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=d6b8aff749 Og spiller derefter: Lørdag den 20. februar klokken 11 https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=c635261866

Lørdag den 20. februar klokken 15 https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=34be9cb845

Søndag den 21. februar klokken 11 https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=28ea2ffd26

Søndag den 21. februar klokken 15 https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=8e2c955817

Lørdag den 27. februar klokken 11 https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=69442e3c93

Lørdag den 27. februar klokken 15 https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=045a2a1d8f

Biletter kan købes ved at klikke på den ønskede forestilling ovenfor, eller ved indgangen (kontant eller mobil pay).

Generalforsamling25 August 2015

HDK’s generalforsamling Torsdag d. 3. september – 2015 kl. 19.00 Så er det atter blevet tid til den årlige generalforsamling i Holbæk Dramatiske Klub. Generalforsamlingen foregår igen i år i Spejlsalen på kulturkasernen. Husk at du skal have betalt kontingent, for at have stemmeret! Der vil være kaffe og the samt lidt bagværk til at fornøje ganen. Aftenens program/dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Regnskabsaflæggelse ved kassereren. 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Anne-Maiken Agerskov Pedersen er på valg. Jonas Hinze og Gertha Henriette Hansen stiller op. Alle kan stille op på generalforsamlingen. 5. Valg af suppleant/suppleanter. 6. Valg af 2 revisorer. 7. Valg til øvrige udvalg (f.eks. HAT, KK-rådet, festudvalg, repertoireudvalg, m.m.) 8. Orientering om kommende sæson 9. Forslag til efterfølgende sæson. Generalforsamlingen prioriterer forslagene. 10. Fastsættelse af næste års kontingent. Bestyrelsen foreslår at det nuværende kontingent fastholdes. 11. Indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde senest d. 20. august 2015) Bestyrelsen foreslår en vedtægtsændring af pkt. 5 ”Generalforsamlingens dagsorden”. Pkt. 9 ”Forslag til efterfølgende sæson”. Generalforsamlingen prioterer forslagene. Ændres til pkt. 9 ”Forslag til efterfølgende sæson” – gives til repetoireudvalget, som arbejder videre med forslagene og repetoireudvalget forelægger valget til bestyrelsen der tager den endelig beslutning. 12. Eventuelt Vi glæder os til at se jer igen og til at skyde en ny sæson i gang. Mange hilsner Bestyrelsen

Hakkebakkeskoven.11 september 2014

I aften starter øverne på Dyrene i Hakkebakkeskoven. Jeg håber, vi bliver mange, både skuespillere og bagscenedamer og -mænd til at sy, male og bygge og alt det andet sjove. Glæder mig i hvert fald til at se slle og starte igen! – kl. 1900 (18.50) i Spejlsalen på Kulturkasernen!

Ny hjemmeside.3 september 2014

Som du ser, er hjemmesiden her ændret…. der er mange muligheder og vi har sikkert ikke opdaget dem alle endnu. Tag en tur rundt og se, hvad vi har…..

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en mail;

når vi starter op,
når vi offentliggør spilledatoer,
når vi frigiver billetter
og når det er muligt at møde os til diverse arrangementer og begivenhedder

Holbæk Dramatiske Klub anbefaler: